X

Lærervejledning

Introduktion


  • Digital dansk – hack, lær og del din litteratur er et nytænkende materiale der udfordrer og udfolder de kreative og innovative muligheder der opstår når analoge og digitale medier arbejder sammen. Hensigten et at eleverne skal undersøge, læse, lege, producere, dele og kommunikere.

  • Vi har udvalgt to sæt af tekst og billede fra antologien Skrædder i Helvede til materialet; Dødens engel og Fugle i mit hoved. Ideen med de forskellige opgaver og værktøjer er at udfordre elevernes forestillinger, arbejde og leg med billeder og med tekst og ikke mindst samspillet mellem de to udtryksformer.

  • Til begge sæt af tekst og illustration er der formuleret opgaver i fire digitale værktøjer som kort præsenteres nedenfor. QR, AR og Glogster er gratis og hentes på nettet. Makey Makey koster ca. 300 Dkr og kan købes hos JoyLabz som ligger i USA. Så der må påregnes told, moms og transport.

OM SKRÆDDER I HELVEDE

En antologi – udgivet af Dansklærerforeningens Forlag – der udfordrer samspillet mellem billede og tekst på flere måder.

Den indeholder 89 billeder lavet af 89 illustratorer og 91 tekster skrevet af 42 forfattere. Nogle tekster er skrevet først for dernæst at blive illustreret, andre tekster er skrevet med udgangspunkt i et ganske bestemt billede. Nogle tekster er blevet illustreret af flere illustratorer, mens det samme billede er blevet rundsendt til flere forfattere for hvert sted at få et ord eller en hel side med på vejen. Nogle tekster gengives uden billeder – helt alene og nøgne. Nogle billeder står også alene – uden tekst – men det forhindrer dem ikke i at være ved at løbe over af historier og dramatik.

Læs mere om Skrædder i Helvede

Mange af bogens øvrige illustrationer og tekster vil kunne bruges i opgaver af samme karakter som dem vi her har udvalgt til Fugle i mit hoved og Dødens engel.

X

Dødens Engel - Opgave 2

Glogster 1/3


    CHECKLISTE

  • Computer
  • Internet
  • Printer
  • LINKS

  • glogster.com
  • google billeder
  • pinterest.com
  • skoleTube.dk

OPGAVEN - LAV SPÆNDENDE GRAFIK TIL DIN TEKST MED Glogster til Dødens engel.

I denne opgave skal I lave plakater der på en spændende måde giver jeres tekst et særligt udtryk og et nyt liv.

  • Arbejd sammen to og to
  • Find teksten Dødens engel. Læs den op for hinanden. Læg særligt mærke til sætningernes længde. Hvad gør de ved jeres opfattelse af historien?
  • Del teksten op i 4-6 afsnit.
  • Find billeder og symboler til de forskellige afsnit.
  • Sæt tekst og illustrationer op ved hjælp af Glogster. Leg med skrifttyper, størrelse og andre layoutmuligheder.
  • Når jeres plakat er færdig, printer I den ud og laver en udstilling i klassen eller på skolen. I kan evt. få en anden klasse til at lave anmeldelser af jeres plakater.

Flere opgaver:

ANMELDELSE

  • Lav din egen anmeldelse af Dødens engel, og del den med dine venner, fx på Skoletube.
  • Din anmeldelse skal indeholde:
  • Et kort resume af historien
  • En beskrivelse af sproget
  • Din vurdering af historien – hvor mange stjerner ud af 6 …
  • Anmeldelsen skal fylde 200 – 250 ord.

Upload den med titlen Dødens engel – anmeldelse I opgaven hvor I brugte Argumented Reality, skrev I selv tekster til illustrationen. Hvordan er de tekster sammenlignet med den tekst som Bo Johnsen har skrevet?

X

Fugle i hovedet - Opgave 1

Glogster - 1/3


    CHECKLISTE

  • Computer
  • Internet
  • LINKS

  • glogster.com
  • google billeder
  • pinterest.com
  • skoleTube.dk

OPGAVEN - PLAKATER OG KOLLAGER MED Glogster

I denne opgave skal du finde små detaljer i teksten Fugle i mit hoved og lave en kollage der illustrerer din forståelse af teksten. Du skal bruge programmet Glogster, der er et rigtig nemt sted at lave sine egne plakater online, og de er nemme at dele med ens venner.

  • Læs Fugle i mit hoved, og skriv en oversigt over detaljer i teksten.
  • Find billeder der illustrerer dine punkter online, og skab din egen kollage til historien.
  • Skriv en tekst hvor du fortæller historien med fuglenes synsvinkel. Giv din historie en ny titel.
  • Find billeder online til din historie og lav en ny kollage, der illustrerer din tekst.

Når du har lavet plakaten så…

  • Send den i en email til nogen du kender.
  • Gem den og print den ud.
  • Brug den i en film, og læg den op på SkoleTube.

Vis jeres kollager på et forældremøde eller til skolens morgensamling.

Flere opgaver:

FUGLEPERSPEKTIV …

  • Lav en kollage til Fugle i mit hoved, kun med billeder af fugle som findes ved din skole eller dit hjem!

Upload den med titlen Dødens engel – anmeldelse I opgaven hvor I brugte Argumented Reality, skrev I selv tekster til illustrationen. Hvordan er de tekster sammenlignet med den tekst som Bo Johnsen har skrevet?